Vandplaner

 

Vandplaner i høring frem til april 2011

Møllen Januar - februar 2011

Af Susanne Jervelund

 

De danske vandplaner er sendt i 6 måneders offentlig høring og der er mulighed for at indsende høringssvar frem til den 6. april 2011. Efter høringsfasen skal kommunerne i løbet af 2012 udarbejde handleplaner og indsatsen skal være gennemført inden 2015. Det er 1. delperiode, der slutter i 2015. 2. delperioden løber fra 2015 til 2021 og her vil nye mål blive sat for forbedring af vandmiljøet.

 

Vandplanerne omfatter - i modsætning til de tidligere danske vandmiljøplaner - hele vandkredsløbet og sætter ind på alle typer vand - søer, vandløb, kyster, fjorde og grundvand. Planerne skal beskrive hvordan de enkelte vandområder vil kunne leve op til EU-standarderne.

De danske myndigheder har vurderet at halvdelen af åerne, 2/3 af søerne og næsten 90 % af fjorde og kystområder er under standard. Konklusionen er at der er brug for en markant indsats. Kvaliteten i 7.300 km vandløb skal forbedres, herunder skal de fysiske forhold forbedres. Udledning af kvælstof til fjorde og kystområder skal reduceres med 19.000 tons og udledningen af fosfor til vandløb og søer skal reduceres med 210 tons. Prisen for den ambitiøse indsats er stor. Alene er det anslået at der skal investeres 6,9 mia. kr. i perioden 2010 til 2015. Hertil kommer ekstra afgifter på vand og spildevand, samt midler fra EU´s landdistriktsprogram, landbrugets pesticidafgifter, etc.

 

Opnåelse af god økologisk tilstand for vandløb er et centralt mål i vandplanene. Danmarks Miljø Undersøgelser har i en undersøgelse fra 2008 konkluderet at der "inden for Danmarks grænser ikke findes tilstrækkeligt med referencevandløb til, at den naturlige variation i de biologiske kvalitetselementer kan beskrives." Derfor har man måttet se på vandløb i Baltikum i uberørte naturområder, for at finde vandløb som man mener er af tilstrækkelig god økologisk kvalitet. Ambitionerne er altså høje for det danske vandmiljø.

 

Der kan dog let opstå problemer i forhold til andre interesser, herunder kulturhistoriske forhold. Vandrammedirektivet i sig selv indeholder ikke nogen udtrykkelig henvisning til landskabelige værdier, eller de kulturelle aspekter af vand og dets brug af afledning. I Middelhavsområdet er der netop nu fokus på, at implementeringen af vandrammedirektivet kan have meget store konsekvenser for store landområder. Kunstige opstemninger og kunstvanding har gennem århundrede været grundlaget for erhverv og bosætning. Vandrammedirektivet har fokus på at fastholde og forbedre vandmiljøet, primært i form kvaliteten af vand. Ved at fremme bæredygtig vandanvendelse på langt sigt, ønsker man at skabe en ramme for beskyttelse af vandløb og søer, kystvande og grundvand for at forhindre yderligere forringelse og forbedre status af vandøkosystemer. Men direktivet rummer også en forpligtelse til at sikre vådområdernes vandbehov. Og netop dette kan give store problemer for kunstvandingen, hvor kritikerne henviser til den kulturelle og økonomiske betydning. Vandrammedirektivet indeholder kun inddragelse af vandløbets kulturarv og økonomiske betydning i selve kortlægningsfasen. Der er ikke en efterfølgende forpligtelse til at inddrage konsekvenser for landskabelige og kulturhistoriske forhold samt økonomi i den videre planlægning.  

 

I Frankrig og Tyskland er der en lang tradition for vandkraftanlæg, herunder vandmøller. I Frankrig har den nationale mølleforening Fédératin Francaise den Associations de sauvegarde des Moulins i november 2010 afholdt en konference for at samle kræfterne for at sikre vandmøllerne mod tiltag i vandrammedirektivet. Konferencen "Le Patrimoine des Moulins a Eau en Danger" samlede både ejere af vandmøller og vandkraftanlæg og andre der har interesse i bevaring af muligheden for fortsat udnyttelse af vandkraft.

 

En afsluttende pressemeddelelse fra konferencen anfører at vandmøllernes kulturarv er i truet. De vandløb hvor der er blevet anlagt vandmøller er blevet reguleret i århundrede. Gennem generationer var heste, mennesker og møller de grundlæggende kraftkilder i samfundet. Derfor mener de franske molinologer ikke at argumentet om at sikre "økologisk kontinuitet" er en gyldig undskyldning for at fjerne vandmøllers stemmeværker og vandføring. Det er et faktum, at mange vandmøller ikke længere er i drift, og desværre er mange under forfald. Imidlertid rummer de vandtekniske anlæg omkring vandmøllerne stadig kulturhistoriske værdier, som er værd at bevare for eftertiden. De skader der er sket på vandløbenes økologiske tilstand i de senere år som skyldes intensiv landbrugsdrift, tilledning af industrielt spildevand, dræning, befæstelse af store arealer og fjernelse af beskyttende skove og hegn må ikke betyde at vandmøller og de vandtekniske anlæg bliver til "syndebukke". Vandmøllerne er ikke ansvarlige, for mange af de ændringer af vandføring og forureninger der erkendes i dag. Fjernelse af vandmøllernes vandtekniske anlæg vil ødelægge en værdifuld fransk kulturarv og fjerne muligheden for en ren vedvarende energiproduktion.

Vandløb og vand har været centrale elementer for tidligere generationers brug af naturgrundlaget. Derfor her netop områder omkring vandløb, søer og kyster stor kulturhistorisk fortælleværdi og rummer ofte spændende spor. Vandmøller og de omkringliggende hydrauliske anlæg og landområder udgør en væsentlig del af denne kulturarv, som i de kommende år virkeligt vil være alvorlig truet gennem implementeringen af vandrammedirektivet.

 

Ved ændret vedligeholdelse af vandløb vil der typisk ske det at fjernelse af grøde og plantevækst ikke vil ske i det samme omfang som tidligere. Herved vil der være risiko for at nogle vandmøller komme til at gå i bagvand. Hvis vandstanden i et vandløb på denne måde ændres, vil der skulle ændres i vandløbets regulativ for at lovliggøre denne ændring. Ifølge vandløbsloven skal der fastsættes en erstatning til de parter der lider tab ved reguleringen. Der er ingen sikre retningslinier for fastsættelse af erstatning til berørte i forbindelse med ændret vandstand. Hvilken pris har det at en vandmølle mister kapacitet? Der er dels tale om et reelt økonomisk tab i mistet indtægt ved eventuel energiproduktion, dels et tab i forhold til møllens fremtidige eksistens. Det første lader sig lettere beregne end det sidste! Det gælder også hvis man helt ønsker at fjerne vandmøllens tekniske anlæg - kaldet fjernelse af fysisk spærring. I vandplanerne lægges der op til at der skal fjernes så mange spærringer som muligt, men der er ikke anvisninger på hvad det koster, herunder hvilke erstatninger der skal være tale om.

 

Dansk Møllerforening mener at Kulturarvsstyrelsen bør markere at det er uholdbart at der sker fjernelse af møllernes vandtekniske anlæg. Idet vandrammedirektivet lægger op til at være en uendelig proces, vil det reelt medføre at alle vandmøllers vandtekniske anlæg er truet fremover.

 

Kulturarvsstyrelsen interesserer sig primært for et begrænset antal fredede vandmøller og måske deres omgivende vandtekniske anlæg. Der er netop blevet udarbejdet en rapport om vandplanerne og de vandmølleanlæg, som Kulturarvsstyrelsen ønsker at beskytte. Men for flertallet af vandmølleanlæg gælder, at der i de kommende mange år kan forventes et stigende pres for nedlæggelse af stemmeværker og tilbageføring af vandløb til "naturlig tilstand".

 

I første omgang bør alle vandmølleejere indgive høringssvar og påpege at det kulturhistoriske område ikke er tilstrækkeligt undersøgt. Derfor bør fysiske spærringer på steder hvor der er potentielle kulturhistoriske interesser ikke tages med i projekter der omfatter fjernelse af fysiske spærringer. Kommunerne bør opfordres til at vente med at røre ved flere vandmølleanlæg, indtil der er en samlet prioritering og national plan for kulturhistoriske og vandtekniske anlæg ved vandmøllerne. I mellemtiden er der rigeligt andre tiltag at gå i gang med, herunder ændring af dræningsforhold, åbning af rørlagte vandløb, etablering af randzoner langs vandløb - tiltag der kræver store erstatning til de berørte lodsejere. Hertil kommer forbedret spildevandsrensning og reduktion af udledning af industrielt spildevand.

 

Det er påfaldende at hele det forberedende arbejde med vandplanerne har været udført i statsligt regi i en, for offentligheden, lukket proces. Staten vedtager vandplanerne og efterfølgende er det kommunerne der skal udmønte planerne i handleplaner. Selvom vandplanerne er sendt i offentlig høring, så er det endnu ikke konkrete planer der er i høring. Det konkrete, som man som borger har en reel mulighed for at forholde sig til, kommer først i kommunernes handleplaner. Her vil der være mulighed for at erkende hvad planerne reelt indeholder - og det er sent i processen. Men derfor bør vandmølleejere alligevel allerede i denne høringsfase indsende høringssvar til vandplanerne. Selve vandplanerne findes på By- og Landskabsstyrelsens webside: www.blst.dk/VANDET/Vandplaner

 

Høringssvar skal indgives på en særlig formular på adressen http://websag.mim.dk/Offentlighedsfase/hoeringVandOgNatur2010.pdf

I denne formular skal indsigelser skrives og eventuelle bilag kan indsættes efter ønske.

 

 

Kilder:

 

Identifikation af referencevandløb til implementering af vandrammedirektivet i Danmark

Kristensen Esben AstrupDanmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, 2008

 

Fédératin Francaise den Associations de sauvegarde des Moulins: konference den 25. og 26. november 2010 "Le Patrimoine des Moulins a Eau en Danger"

 

www.blst.dk/VANDET/Vandplaner

 

http://websag.mim.dk/Offentlighedsfase/hoeringVandOgNatur2010.pdf

 

Vandmøllerne og vandplanerne

Hvor findes de funktionsduelige møller?

 Møllen Marts - april 2010

Af Morten Stenak, Kulturarvsstyrelsen

 

Kulturarvsstyrelsen savner et opdateret overblik over, hvor der findes fungerende vandmøller. Det gælder både helt intakte vandmøller og møller med nedsat drift, hvor fisketrapper eller omløbsstryg tager en del af vandføringen. Overblikket kan bidrage til at vurdere de kulturhistoriske interesser i forbindelse med den kommunale vandplanlægning.

 

Vandplanerne

De kommende fem år indtil 2015 vil restaureringen af vandløb og genopretningen af vådområder tage ny fart. Det er næste etape i gennemførelsen af EUs vandrammedirektiv, der herhjemme er implementeret via Miljømålsloven. De seneste tre år har By- og Landskabsstyrelsens miljøcentre arbejdet på udkast til vandplaner for Danmarks 23 hovedvandoplande. Disse vandplaner er nu i såkaldt forhøring hos kommuner og andre myndigheder, og vil komme i offentlig høring i andet halvår af 2010. I vandplanerne er der opstillet mål for samtlige vandløb. Ideelt set skal der opnås god økologisk tilstand i alle vandløb. Hver eneste kommune skal til at udarbejde indsatsplaner og gennemføre såkaldte vandhandleplaner frem til 2015. Det er en kendt sag, at en vandmølles opstemning hindrer fiskenes frie vandring i vandløbet. Derfor fremhæves fjernelse af opstemninger ofte som et af virkemidlerne for at nå målet om en god økologisk tilstand.

 

I vandplanerne er der kortlagt knap 3000 spærringer, som skal fjernes. Hovedparten af spærringerne skyldes heldigvis ret banale niveauforskelle i vandløbsbunden, fx terrænspring pga. rørlægning. En mindre, men meget væsentlig del skyldes opstemninger ved vandmøller, vandkraftværker, engvanding, dambrug etc. I alle kommuner, hvor der findes opstemninger og funktionsduelige vandmøller, vil de komme i søgelyset som faunaspærringer.

 

Vandkraftens kulturarv

Kulturarvsstyrelsen arbejder i øjeblikket med publikationen - Vandkraftens kulturarv - en eksempelsamling, der skal vise kommunerne, hvordan man kan prioritere kulturarven og tage kulturhistoriske hensyn som et led i vandhandleplanerne. I den forbindelse er registranten Møllebygninger i Danmark fra 1993 blevet digitaliseret, og vil inden længe kunne downloades som PDF og GIS-punkter på styrelsen website www.kulturarv.dk.

 

Publikationen vil bl.a. fremføre at den kulturhistoriske prioritering af vandmøllerne bør suppleres af en vurdering af deres behov for vandføring, delt i fire kategorier:

  • Særlig interesse (fuld drift): 90-100 % vandføring
  • Stor interesse (nedsat drift): 90-50 % vandføring
  • Middel interesse (demonstrationsbrug): 50-10 % vandføring
  • Lille interesse (ingen drift) 10-0 % vandføring 

 

Behovet for vandføring skal ikke kun afgøres ud fra en snæver funktionsbetragtning i forhold til produktion af mel eller elektricitet. Der kan også være behov for vandføring til bevaring af møllehjulet og mølledam eller sikring mod at møllebygningen sætter sig. Endelig er vandføringen med til at fastholde den historiske og pædagogiske sammenhæng mellem vandmølle og vandløb, herunder den lydlige oplevelse af stemmevandets plasken.

 

For en faunapassage er den kritiske grænse 50 % vandføring. Det er et gennemgående tal i vandplanerne. Altså skal et stryg eller omløb have mindst 50 % af vandet for at skabe en velfungerende passage for fisk og smådyr. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på vandbehovet ved hver enkelt vandmølle. Hvilke ønsker eller krav er der til driften, og hvor meget vand er der behov for? I november-december nummeret af Møllen 2008 har Susanne Jervelund anvist en metode til beregning af vandbehovet, der er inspireret af den hollandske møllebiotop-tankegang. Ved at kende vandbehovet kan man på den ene side tydeliggøre et potentielt modsætningsforhold i forhold til etablering af faunapassage. På den anden side kan det også fremtvinge en realistisk afklaring af en vandmølles fremtid i relation til drift og bevaring. Det skal understreges, at der både findes gode og dårlige eksempler på vandløbsrestaurering og bevaring af vandmøllermiljøer. Hvis en vandmølle ikke har brug for al vandet kan der ofte findes en fornuftig løsning, der både tilgodeser fisk og mølle.