Vandhandleplaner

Vandplaner i høring – 1524 spærringer skal fjernes. Kan de sidste 50 vandmøller bevares?

 

Af Susanne Jervelund

 

Danmark har fået 23 vandplaner, der viser, hvordan den samlede indsats for vandmiljøet skal fordeles i hele landet. Hver vandplan opstiller mål for, hvordan miljøtilstanden skal være i områdets søer, vandløb, kystvande og grundvand.

Til hver vandplan er der knyttet et indsatsprogram, som beskriver, hvilken indsats og hvilke virkemidler der skal til for at nå de mål, som er opstillet i vandplanerne. Det primære mål er at forbedre miljøtilstanden i vandmiljøet, og i EU- direktivet nævnes blandt andet at tungmetaller og pesticider ikke må udledes til vandløb. Der er også bestemmelse om beskyttelse af grundvand og sikring af rensning af spildevand. Alt i alt rigtig mange tiltag, som det er vanskeligt at være uenige i.

For at nå målsætningen skal der i Danmark i perioden 2010-2015 skabes op til 10.000 ha vådområder med henblik på kvælstofreduktionen samt 1.500 ha vådområder med henblik på fosforreduktionen. Alle projekter skal være sat i gang i 2015. De samlede afsatte midler til indsatsen er 1.058 mio. kr. Der er planlagt fjernelse af 1524 fysiske spærringer i Danmark.

De enkelte kommuner har udkastet i høring fra den 19. juni 2012 til den 17. august 2012.

Naturligvis gør kommunen omhyggeligt opmærksom på, at indsatsprogrammet er en del af de allerede vedtagende vandplaner (som staten har udarbejdet) og derfor ikke er en del af denne høring. Vandplanernes indsatsprogram er bindende overfor kommunerne og skal gennemføres. Staten (og hvem er det nu lige) har lavet en meget bombastisk plan, som medfører en stor risiko for at de fleste danske vandmøller mister muligheden for at fungere – og dermed vil møllerne være i stor fare for ikke at kunne bevares.

Processen omkring vandplanerne har fra en almindelig borgers synspunkt været udemokratisk. Det har i høj grad været en lukket proces, som er foregået internt i Naturstyrelsen med en helt urealistisk målopstilling for det danske vandmiljø. Planerne blev hastegodkendt i december 2011, under trussel af sagsanlæg fra EU. Nu er opgaven overladt til de enkelte kommer, hvor ekspertisen i forhold til de bevaringsværdige vandmøller er minimal. Desuden er kommunalpolitikernes fokus stramt rettet mod den relativt store gruppe af utilfredse landbrugere og glade lystfiskere– og man glemmer i den forbindelse let vandmøllerne og de interesser der knytter sig til dem. Så der er al mulig grund til at deltage i de møder der afholdes om vandplanlægningen og indgive høringssvar. Kulturstyrelsen bør virkelig løfte sin opgave for at beskytte kulturarven og medvirke til at de sidste vandmøller med funktionalitet sikres fortsat mulighed for bevaring – ved at de har tilstrækkelig vandføring og dermed kan bruges.

 

Vandløbsrestaurering, herunder åbning af rørlagte vandløb og fjernelse af spærringer
Ordningen for vandløbsrestaurering i perioden 2012 – 2015 inkluderer forbedring af de fysiske forhold i vandløbene ved restaurering, fjernelse af spærringer og åbning af rørlagte strækninger. Der vil blive tale om en tilskudsordning, der består af to trin: 1. forundersøgelser og 2. gennemførelse. EU forventes at medfinansiere indsatsen via Fiskeriudviklingsprogrammet. Fødevareministeriet vil derfor indgå i administrationen af ordningen.

Tilsyneladende inddrages Kulturstyrelse og de kulturhistoriske interesser ikke i vandplanarbejdet. Det sker på trods af at EU- politikerne har understreget at beskyttelsen af kulturarven er en national opgave, og at man bestemt regner med at de nationale myndigheder løfter opgaven med beskyttelse af kulturarven i forhold til øvrige interesser. Desværre er det en latent fare for at det ikke sker her i Danmark – uheldigvis for vandmøllerne.

På finansloven er afsat midler til indsatsen med fjernelse af spærringer. Det er Miljøministeriet, der fastsætter kriterier for prioritering af indsatserne med henblik på at sikre, at de enkelte indsatser sker omkostningseffektivt, dvs. at der opnås mest målopfyldelse på flest antal km i forhold til indsatsens pris. Inden for disse rammer vil kommunerne kunne pulje indsatser i en ansøgning. Konceptet kendes fra de eksisterende vandoplandsplaner i den igangværende vådområdeindsats.

I forhold til den tidsmæssige prioritering af indsatser i de kommunale handleplaner, anbefaler Miljøministeriet, at der derfor bør lægges vægt på projekternes omkostningseffektivitet.

Det er kommunerne som vandløbsmyndighed, der på baggrund af de i vandplanerne udpegede vandløbsstrækninger for vandløbsrestaurering mv., konkret vurderer, hvordan de nødvendige tiltag gennemføres, for at opnå den ønskede miljøtilstand og hvilke rækkefølge indsatsen skal ske i. Det er ligeledes kommunerne, der gennemfører forundersøgelser og gennemfører de nødvendige indsatser, så vandløbenes tilstand forbedres i henhold til vandrammedirektivet.

Enhver der lider tab i forbindelse med gennemførelse af projekt har, jf. vandløbslovens bestemmelser, ret til erstatning. Dette indgår som en del af tilskudsordningen. Men hvad er tabet værd for en mistet vandmølle? hidtil har værdien været opgjort i tabt elproduktion, og det har været meget begrænset hvad der har været udbetalt. Eksempelvis fik ejeren af Sdr. Broby Vandmølle 35.000 kr. i erstatning for tabet af mølledriften! mens godset fik 70.000 kr. for tabt ålefiskeri! Dette siger vist en del om den interessevurdering de implicerede myndigheder lagde for dagen?

I 1950erne registrerede Nationalmuseet 3.000 danske vandmøllesteder. Dette antal er reduceret betydeligt i de mellemliggende år. I dag er der bevaret 300 vandmøllesteder, som er i en tilstand, så de kan genkendes som møller. Ud af denne beskedne gruppe er det kun lidt over 50 vandmøller som er i en tilstand, så de er fredede. Heraf er det under 20, hvor den lokale fredning udover bygninger er udvidet til også at omfatte de vandtekniske anlæg i omgivelserne – men ikke selve vandet.

I betragtning af Danmarks fortid som landbrugsland er det en meget lille møllebestand, der er bevaret. Til sammenligning med de 56 fredede vandmøller kan nævnes, at der er fredet 330 herregårdsanlæg omfattende 1.147 fredede bygninger.

I vandplanarbejdet anføres det, at man ønsker at fjerne 1.524 fysiske spærringer. I denne proces ønsker Dansk Møllerforening at der bevares mindst 56 spærringer ved de fredede vandmøller – altså er det under 5% af de spærringer som foreslås fjernet.

Her skal derfor lyde en klar opfordring til alle der skal beskæftige sig med vandplanerne: lad de sidste 56 fredede danske vandmøller beholde vandføring, så de kan bevares som væsentlige kulturhistoriske møllesteder med funktion i behold. 

 

Børkop Mølle i Fredericia Kommune bør fremhæves som et godt eksempel.. Der er en stor vandføring ved denne mølle, og her er det lykkedes at lave en løsning hvor der er nok vand til både vandmøllen og faunapassagen. Vandmængden til vandmøllen er reduceret væsentligt, men ikke mere end at der kan køres med møllen og males mel og gryn i et par timer ad gangen. Og det er man godt tilfredse med, selvom man tidligere havde en mølle som kunne være i drift stort set hele dagen. Dårlige eksempler er der nok af, men dem behøver ikke næven her.

 

Vandmøller må have en plan for deres omgivelser og deres vandtilførsel. Et fornuftigt udgangspunkt er at der skal være tilstrækkelig vandføring til vandmøllen, så der hele året – også i sommertiden, hvor der er turister – er vand til to timers daglig drift. Hver vandmølles vandbehov varierer, men et eksempel kunne være at der skal bruges 200 l/vand pr. sekund til et vandhjul i drift. Det givet er vandbehov på omring 1500 m3 vand til drift i de to daglige timer. Det er den vandmængde der skal kunne opstemmes og være til rådighed hver dag.

 

Hvad er den samfundsmæssige værdi af kulturarven?

En undersøgelse foretaget af Kulturstyrelsen i samarbejde med Realdania er der følgende data om kulturarven betydning:

71% af borgerne mener at kulturarven kan støtte den lokale udvikling

72% af borgerne mener at kulturarven skaber lokalt engagement

46% mener at kulturarven har stor betydning, når de skal vælge et sted at bo

92% af borgerne mener at kulturarven tiltrækker turister

83% af danskerne mener at kulturarven har stor betydning når de vælger mål for ture og ferier

92% af borgerne mener at det er vigtigt at bevare, udvikle og synliggøre kulturarven

82% af borgerne mener at kommunerne bør tage hensyn til kulturarven i forbindelse med planlægning

89% af borgerne mener at kulturarven er en vigtig historiefortæller

76% af borgerne mener at kulturarven formidler viden til nye generationer

92% af borgerne mener at den lokale kulturarv skaber lokal identitet

 

Den samfundsmæssige værdi af lystfiskeri er i 2010 opgjort til 2,8 milliarder, mens den samlede omsætning i turisterhvervet er på 71 milliarder kr. i 2010. I en undersøgelse fra 2008 af turismeerhvevet om hvad der have betydning for turisterne angav 11 % af danskere og 18 % af udlændinge at lystfiskeri havde stor betydning. I samme undersøgelse angav 22 % af danskerne og 34 % af de udenlandske turister at kulturarven havde stor betydning for dem.

 

Hvis man skal opgøre det i tal for kulturarven vil det løseligt være en årlig værdi på 7 milliarder kr., for kulturarven. Men hertil skal så lægges den store lokale betydning kulturarven også har for bosætning, lokalt engagement og identitet. Spørgsmålet kunne så være hvad er det værd?

 

Vandplanerne er i høring

Vandplanerne er i høring i hver enkelt kommune frem til august 2012, og Dansk Møllerforening opfordrer alle berørte vandmølleejere til at gøre opmærksom på bevaring af vandmøllens funktion som væsentlig for den fortsatte bevaring. Det kan ikke være rimeligt, at de kulturhistoriske interesser ikke kan varetages af de nationale myndigheder, sådan som de europæiske politikere har forudsat da vandplandirektivet blev vedtaget.

 

Dansk Møllerforening har fået følgende svar fra EU Repræsentationen i Danmark angående spørgsmålet om hvem der skal løfte opgaven med beskyttelsen af de kulturhistoriske interesser:

”EU har ikke myndighed til at beskytte kulturarven. Det er dansk kompetence, så du skal finde den beskyttende lovgivning under Kulturarvstyrelsens domæne. Jeg har talt med Naturstyrelsen, som står for vandrammedirektivets gennemførelse i Danmark, og de skal overholde dansk kulturarvslovgivning. Med venlig hilsen Jeppe Gents, Press and Communication Manager, Europa-Kommissionen Repræsentation i Denmark”
Dette svar kan så sættes i relief af den vurdering, vi har fået fra Miljøministeriet, hvor Fuldmægtig på vandområdet Birgit Honoré, skriver at man ”ikke på nuværende tidspunkt (har) nogen oversigt over, hvilke hensyn der vil blive taget til kulturhistoriske interesser i de kommende vandplaner, der er et led i implementeringen af vandrammedirektivet. Der er ikke i direktivet bestemmelser om beskyttelse af kulturhistoriske interesser. Det udelukker dog ikke, at der i visse planer vil være sådanne bestemmelser. Men jeg må henvise dig til at se efter i de enkelte planer, når de kommer i offentlig høring”.

Nu er planerne i offentlig høring og der er mulighed for en dialog med de lokale politikere og embedsfolk om vandplanarbejdet og om det er rimeligt at de kulturhistoriske interesser tilsidesættes.

Kommunerne skal sikre kulturarven i deres planlægning. Den fysiske planlægning er et vigtigt værktøj til at bevare, udvikle og synliggøre den fysiske del af vores kulturarv.

Efter kommunalreformen i 2007 fik kommunerne overdraget rollen som den største varetager af kulturarven i Danmark. Kommuneplanlægningen fik dermed styrket sin betydning for kulturarven, fordi en kommuneplan skal indeholde retningslinjer og en redegørelse, der sikrer de kulturhistoriske bevaringsværdier. Dansk Møllerforening håber at kommunerne også er parate til at bevare vores sidste vandmøller og deres funktion.

Men det kræver at der er nogen der fortæller både politikere og embedsmænd om vandmøllernes særlige problematik i denne situation. Derfor bør der indsendes høringssvar inden 17. august 2012. I det omfang vi i Dansk Møllerforening har ressourcer til det, vil vi gerne forsøge at bidrage med gode råd i situationer hvor vandmøller trues.

For nylig talte jeg med en kommunal embedsmand, som ikke rigtigt kunne forstå hvorfor det var nødvendigt at vandmøller skulle kunne være i drift. Desuden mente han, at det var helt urimeligt, hvis man ønskede at vandmølledriften skulle være kommerciel. Det måtte da være nok, at man bare kunne demonstrere princippet i møllens funktion så et evt. vandhjul blot kunne dreje lidt rundt.

Jeg forsøgte at svare, så godt som muligt: Det er ikke et kommercielt anliggende, det er et spørgsmål om kulturarv. Grunden til at holde en vandmølle i funktion er, at bevare mølleværket som en fungerende enhed. En mølle er ikke bare en bygning, men at sammenligne med en ”funktionel enhed”. Uden funktionen mister den sin værdi. Det gælder både den fysiske tilstand og den kulturhistoriske fortælleværdi.

Det med de to timers daglig driftstid, er et minimum for at sikre den nødvendige interesse fra de personer som skal løfte opgane med at bevare møllernes kulturarv. Sammenlignet med sejlskibe, ville det svare til at ingen sejlskibe måtte sejle i mere end 10 minutter hver dag. Helst skulle de ligge i dok ligesom Fregatten Jylland. Hvordan ville bevaringen af ”den sejlende kulturarv” så se ud? Det er jo svært nok i forvejen at bevare både skibe og møller. I relation til vandmøller – vi har kun lidt over 50 fungerende vandmøller tilbage - så kunne vi ikke få vist lidt velvilje overfor denne lille rest af vores kulturarv, som fortæller levende historie om både fødevarer og industrialisering. Der er forslag om fjernelse af 1524 spærringer ved vandløb, men af hensyn til vandmøllerne bør man lade mindst 50 være som de er.

Med vandplanere er der startet et kontinuerligt pres på vandmøllerne, idet vandplanarbejdet er en fortsættende proces. I den første delperiode, som løber frem til og med 2015 er flere spærringer ved vandmøller ikke inddraget. Men det vil de så blive i de kommende seksårlige planperioder; 2. planperiode 2016-2021, 3. planperiode 2022-2027, etc.

 

Kilder:

www.kulturarv.dk

Turismens økonomiske betydning i Danmark 2008, VisitDenmark, Januar 2011