Om at besøge en mølle

Vejledning til læreren - om besøg på en mølle

 

Her er nogle gode råd til lærere, som skal på møllebesøg med en klasse. Vejledningen bygger på erfaringer fra Science Team K.

Faglig forberedelse
Det er vigtigt at forberede eleverne inden møllebesøget, så de har gode faglige forudsætninger for at forstå den historie og den teknik, som de møder på møllen. Folkene på møllen hjælper sandsynligvis gerne med materialer om møllen.

Opførsel på møllen
Du bør tale med eleverne om, hvordan man opfører sig på et besøg. Du bør forklare dem, at de er særlige gæster, og at I forventer, at de opfører sig høfligt og interesseret, fordi nogle mennesker har afsat tid til at vise deres mølle frem. Det er vigtigt, at eleverne koncentrerer sig og følger med gruppen fx på en rundvisning. Følg anvisninger fra rundviserne og respekter evt. afskærmninger.

Kontakt til møllen

Du skal tage kontakt til den anførte kontaktperson og lave en klar aftale om tid og sted. Du skal huske at afklare forventningerne og fortælle om det faglige forløb, som møllebesøget er en del af. Du kan evt. lave en aftale om evaluering af besøget; skal eleverne fx skrive en stil eller sende en rapport, som de involverede medarbejder gennemlæser og kommenterer?

Efterbehandling

Du skal altid melde evalueringen tilbage til kontaktpersonen med tak for besøget, evt. med et par forslag til forbedringer næste gang.

Dansk Naturvidenskabsfestival
Møllebesøget er en del af Dansk Naturvidenskabsfestival, som foregår i hele landet hvert år i uge 39. Du kan med fordel kombinere virksomhedsbesøget med andre festivalaktiviteter. Læs mere på www.naturvidenskabsfestival.dk