I lære som mølleentusiast
På opfordring af mølleudvalgsformand ved Mandø Mølle, Jesper Jacobsen, deltog jeg i Dansk Møllerforenings 126. årsmøde, der blev afholdt på Haderslev Vandrehjem i dagene 11. - 13. juni 2010
Programmet for årsmødet var kort fortalt:
- Fredag den 11.: middag og generalforsamling
- Lørdag den 12.: mølletur i det sønderjyske.
- Søndag den 13.: besøge en mølle på vej hjem
- Ind i mellem god mad og socialt samvær.
Ved slutningen af festmiddagen lørdag aften blev jeg opfordret af Per Glise, til at skrive et indlæg i foreningens blad "Møllen" om min oplevelse af årsmødet. Jeg accepterede vistnok, selvom der var gledet nogle glas rødvin ned.
Titlen på dette indlæg kunne også hedde: "første dag i skole som mølleentusiast". Man møder op og kender ikke en eneste, dog er der en jeg har set før nemlig: (Per Glise) , men man ved at alle har et fælles, nemlig møller og mølleriet.
Efter middagen startede generalforsamlingen i Dansk Møllerforening. Generalforsamlinger er som oftest kedelige fordi bestyrelsen har gjort deres hjemmearbejde. Denne generalforsamling hører til denne gruppe, mere interessant er hvad kommer der op under eventuelt. Der var spørgsmål med "bid i" som jeg ikke vil komme nærmere ind på, derimod vil jeg benytte lejligheden til gentage mit spørgsmål under dette punkt:
- Hvorfor digitaliserer man ikke tidsskriftet "Møllen", da udgivelsen af denne vejer tungt i foreningens regnskab. Der er penge at spare.
Forslaget blev ikke modtaget med begejstring, tværtimod. Man sætter stor pris på tidsskriftet i papirform. Javel !!
Jeg tillader mig derfor at foreslå "både-og", nemlig at tidsskriftet fortsætter som hidtil i papirform, men samtidig lægges den ud på foreningens hjemmeside, så vil en langt større kreds have mulighed for at følge med i foreningens aktiviteter, hvilket må være i foreningens interesse og så er det jo stort set omkostningsfrit.
Efter et godt morgenmåltid startede lørdagens mølletur i bus til det sønderjyske og det blev til følgende besøg:
- Sillerup Mølle - fra 1859-
der er beliggende ca. 10 km nordøst for Haderslev. En stor gallerihollænder, der lidt usædvanlig er muret helt op til møllehatten.
I sidebygningen, der mest minder om et kornlager /silo, blev vi budt på kaffe og boller bagt i møllens egen gammeldags bageovn.
For dem, der kan lide gammel motorteknik og lugten af dieselolie var der noget interessant at se på. Her stod en gammel velholdt tysk 1-cylindret dieselmaskine, der bliver passet og poleret af møllepasserne. Til ære for os blev maskinen startet og hvilken herlig lyd.
- Damgaard Mølle - fra 1867-
beliggende ved Røde Kro var næste stop. Møllen er ligeledes en stor gallerihollænder med en muret underdel og møllekrop af en ottekantet trækonstruktion.
Møllen er kendt for sin boghvedeproduktion - den eneste her i landet -.
Også her stod der en gammel velholdt tysk 1-cylindret dieselmaskine med 15 HK fra 1911, der bliver passet af møllepassere med stor omhu.
Efter en rundgang i den velbevarede mølle med tilliggende sidebygninger, ventede der en helt speciel frokost som det var annonceret i programmet. Forretten var sild og snaps og de rare damer lod snapseflasken gå rundt en gang til.
Hovedretten, boghvedegrød, naturligvis af egne råvarer med smørklat, kanelsukker og sirup som smagte herligt. Herefter dessert og kaffe.
For denne frokost fik møllens kvinder stor applaus.
- Åbenrå Slotsmølle
er en vandmølle fra 1532.
Der er noget beroligende at betragte maskineriet i en vandmølle, vandets rislen og træværkets knirken.
- Den sidste store vindmølle vi skulle besøge denne dag var Højer Mølle - fra 1857-
Turen hertil gik via Møgeltønder, Rudbøl og Højer Sluser og Tøndermarskens Naturcenter, og efter at have indåndet vadehavets særlige dufte ankom vi til Højer Mølle / Museum.
Højer Mølle er, som Damgaard Mølle en høj gallerihollænder, med muret underdel og møllekrop af trækonstruktion.
Efter en grundig gennemgang af møllen og det tilhørende museum fik vi kaffe og hjemmebagt (sønderjysk) kage.
- Før vi forlod vadehavet besøgte vi drikkevandsmøllerne i Ballum Enge - fra 1836-
Herefter gik turen hjem til Vandrehjemmet, hvor der ventede den annoncerede festmiddag.
Middagen udviklede sig til en god fest med god mad, god vin og taler og ikke at forglemme, masser af snak og social samvær mellem mølleentusiasterne.
Tænk, denne forsamling af ca. 40 gråhårede mænd og kvinder, der med deres iver og entusiasme, sørger for at bevare en del af Danmarks kulturarv, uden at få en krone for dette enorme arbejde.
I det mindste burde alle indstilles til fortjenstmedaljen for bevarelse af de gamle danske møller.
Som lærling har jeg lært meget af at have deltaget i det 126. årsmøde i Dansk Møllerforening blandt disse gode mølleentusiaster.
Vagn Østergaard Kristensen
arkitekt m.a.a.
ansvarlig for vedligehold af Mandø Mølle