Erstatning til vandmølleejere

Erstatning til ejere af vandmøller

 

Af Susanne Jervelund

 

Dansk Møllerforening har fået et spørgsmål fra en kommune om beregning af erstatning til en vandmølleejer, i forbindelse med etablering af omløb som led i vandhandleplanerne. Vi har derfor gjort os nogle overvejelser om det.

 

Vi forstår, at der er tale om at projekt, hvor vandføringen til vandmøllen bliver væsentligt reduceret, hvilket vil medføre at mulighederne for at bruge møllen også reduceres betydeligt. Vandmøllen har en fungerende turbine, der anvendes til el-produktion. Herudover har vandmøllen to vandhjul og bevaret inventar til kornmølleri. Den påtænkte omlægning af vandføring omkring vandmøllen vil medføre, at tilløbet til mølledammen reduceres til 15 % af den oprindelige vandgennemstrømning. Det vil medføre at det ikke længere vil være muligt at bruge turbinen til elproduktion. Desuden vil det heller ikke være muligt at tænke på kornmølleri i drift. Der vil også rejse sig spørgsmålet om vandstand i mølledammen og dermed omkring bygninger. Der er stor sandsynlighed for problemer med alger i mølledammen.

Vi har derfor følgende betragtninger der som et udgangspunkt bør lægges til grund for fastsættelse at erstatning:

1. Tab for ejer af ejendommen:

 

A. Tabt ejendomsværdi. Ved at reducere vandføringen til møllen vil man miste muligheden for at have en mølle i funktion. Det er muligt at de nuværende ejere blot bruger møllen "for sjov", men det kunne jo tænkes at en kommende ejer ville bruge møllen. Derfor vil det medføre en reduceret ejendomsværdi på op mod 1.000.000 kr. Dette beløb ligger her i den høje ende, da der er tale om en fredet mølle med hele to vandhjul samt turbine. Beløbet er oplyst ved forespørgsel til kendt ejendomsmægler, som fortæller at beløbet ligger et sted mellem 500.000 og 1.000.000 kr. alt afhængig af vandmøllen funktion og autencitet. Her er der tale om en fredet og kulturarvsmæssigt betydelig vandmølle og derfor er beløbet ikke i den lave ende.

B. Tabt mulighed for at producere elektricitet eller andet for ejer. Det må man kunne beregne helt simpelt ved oplysninger om hvad der tidligere har været produceret. Det kan også ske ved beregninger af potentiale ved vandmængde og faldhøjde. Det findes der tabeller for.

C. Påføring af risiko for ejer. Ved at ændre på vandstanden omkring en vandmølle er der stor risiko for at vandstrømme i undergrunden ændres på en måde, der medfører at bygningens grund "sætter sig" med efterfølgende skader på bygningen. Det vil være fornuftigt at spørge forsikringsselskabet hvad dette koster! Den slags er dyrt og den risiko bør ejeren ikke stå tilbage med alene.

 

D. Retslige tab. Ved at fjerne eller reducere stemmeret og rettighed til at bruge vandet til vandmølledrift fjernes to rettigheder for vandmølleejeren:

1. Stemmeretten. En ret som er knyttet til oprettelsen af vandmøllen og som er reguleret gennem mange forskellige forordninger gennem tiderne.

2. Brugsretten til vandet. Retsligt sidestiller man brug af vandet til alle formål. Det er en noget teoretisk betragtning, idet vandet jo ikke forbruges som for eksempel til markvanding. Desuden forurenes vandet ikke som det sker ved for eksempel dambrugsdrift eller anden produktion. Det eneste der bruges af vandet er kraften fra tyngdekraften.

 

Om både stemmeretten og brugsretten kan siges, at det er århundrede gamle rettigheder, som er tinglyst på de enkelte ejendomme. Som udgangspunkt bør denne stemmeret bevares på en vandmølle. Denne ret kan naturligvis afstås på den ene eller anden måde.

 

Frivillig afståelse uden erstatning. En ejer kan til enhver tid afstå alle tinglyste rettigheder uden at kræve erstatning for det tab der forvoldes på ens ejendom. Men det er en helt ulogisk retstilstand, som svarer til man forærer en bil eller anden ejendom væk. Desværre sker det i stor stil på grund af manglende kendskab hos ejere og et unuanceret fagligt fokus hos myndigheder.

 

Afståelse helt eller delvis efter erstatning, hvor tinglyste rettigheder afstås efter indgåelse af aftale om betaling af erstatning til ejer. Der bør være tale om erstatning i forhold til det reelle værditab, inklusiv der ovenfor nævnte.

 

En af de måder en afståelse kan ske på er gennem tvangsmæssigt indgreb fra myndighed, også kaldet ekspropriation. Her tvinges enj ejer til at afstå en rettighed, hvis hensynet til almenvellet kræver en handling gennemført. Omkring ekspropriation kan siges meget, men hovedreglen er at samfundet altid kan ekspropriere af hensyn til ”almenvellet”. Men det er ikke altid domstolene giver grønt lys for at gennemføre ekspropriationen. For eksempel blev der givet lov til ekspropriation til etablering af golfbane og arealet ved Roskildefestivalen. Spørgsmålet er i grunden om det er rimeligt at samfundet kan ekspropriere til formål der i høj grad også er knyttet til en anden fritidsaktivitet, som lystfiskeri. Det er spørgsmålet, og det er værd at følge afgørelser ved Natur- og Miljøklagenævnet i sager om stemmeret og brugsret.

 

 

2. Tab for samfundet

 

A. Tabt kulturarvsværdi for samfundet. Manglende funktionsmulighed af en vandmølle er en af de faktorer, der med størst sandsynlighed reducerer vandmøllens muligheder for fortsat bevaring. Tab af vandmøller som fungerende enheder er et kulturarvstab for hele samfundet. Dette tab kan ikke gøres op i penge. I Dansk Møllerforening synes vi, at det er relevant at stille spørgsmålet: Hvordan kan vi som generation tillade os at ødelægger vandmøllerne, så vores børn ikke får muligheden for at se en rigtig vandmølle i funktion!

B. Tabt mulighed for udvikling i landdistrikter. Man taler så meget om, at der skal være aktivitet i landdistrikter og netop bevaring af en mølle er et af den slags projekter der skaber positive aktiviteter for mange mennesker. Derfor bør man se på bevaring af vandmøller i et større perspektiv, idet de kan være centrum for andre værdiskabende aktiviteter i både by – og landområder.

 

(Artikel bragt i Møllen - januar/ februar 2013)