Dansk Naturvidenskabsfestival 2015

Dansk Naturvidenskabsfestival 2015

Tema for Dansk Naturvidenskabsfestival 2015 er ”Vidunderlige vilde verden”.

 

Det er bestemt også et emne, hvor der kan fortælles historier om vind- og vandmøller.

Der er god grund til at give skoleelever mulighed for at besøge en mølle i naturvidenskabsugen. Det er i uge 39, fra den 21. til den 25. september 2015.

 

Alle kan deltage i det omfang de finder passende og relevant, og det er muligt at tilmelde sig via websiden http://naturvidenskabsfestival.danishsciencefactory.dk/Deltag Tilmeld aktivitet, og beskriv hvornår I holder åbent, adresse, etc.


Yderligere information hos Peter Castberg, tlf: 23 24 24 44 – k_pkastberg@hotmail.com

 


Vi giver her et par eksemler på de historier der kan gives som baggrund for fortællingen om historiske vind-og vandmøller i ”vildt vejr”.

Fra ”Livet på Øresø Mølle” af V. Sørensen, 1939, bragt i Møllen marts – april 2008.

”Ved vintre med frost i længere tid var der noget besvær med isen, idet der af og til måtte hugges is af vandhjulene ellers blev de for tunge og ligeledes kunne hjulene fryse fast om natten i bunden og man måtte ved hjælp af kogende vand smelte dem fri. Dette arbejde hjalp gårdens karle gerne med til, for at møllen kunne komme i gang så hurtigt som muligt. Ved tøbrud kom isflager drivende og der måtte holdes vagt ved frislusen da flagerne ville rejse sig på højkant og dæmme op for vandet, og derved forårsage oversvømmelse. Særlig Øresø Mølle var udsat idet den fik vandet fra de andre fire møller. Skete det om aftenen eller natten at mølledammen eller åen brækkede op, kom der ridende bud fra de ”øverste” møller, til de andre om at ”være på vagt ved sluserne””.

Læs mere om livet på Øresø Mølle