Dansk Naturvidenskabsfestival 2013

Møllerne og energi til livet 

af Ole Jeppesen

Temaet for Dansk Naturvidenskabsfestival 2013 er ”Energi til livet”.[1]


I forbindelse med Dansk Naturvidenskabsfestival 2013, sætter Dansk Møllerforening i samarbejde med VUCFYN, fokus på kornmølleri og energi. Læresystemer og undervisningsmateriale til forskellige fag i folkeskolen og gymnasiet indeholder materiale, der kan bruges til at belyse emnet. Og heer på Dansk Møllerforenings hjemmeside www.danskmoellerforening.dk , samler vi forskellige materialer, om korn, møller og bagning. Vi håber, at materialet vil blive brugt i forbindelse med møllebesøg på en af de mange møller der holder åbent for besøg i uge 39, eller på andre måder i undervisningen. Materialet er ikke bygget op som sammenhængende undervisningsforløb, men tænkt som inspiration til arbejdet med emnet, og Dansk Møllerforening vil meget gerne høre om erfaringer med brugen af materialet eller modtage forslag til andet materiale, der kan bruges.  


Det moderne samfunds energiforbrug er meget stort, bl.a. fordi de mange moderne maskiner og den elektronik vi bruger kræver meget energi. Til gengæld er vores fysiske energiforbrug i forbindelse med legemligt arbejde og transport mindre end førhen, fordi arbejdsopgaverne er mindre fysisk belastende. Vores fødevarer består i stigende grad af færdigretter (convenience food), og dermed kan vi miste fornemmelsen for råvarernes kvalitet, egenskaber og smag. Og der er en tendens til, at vi indtager mere energi, end vi har behov for.[2]


Moderne landbrug og fødevareproduktion bygger på praktiske erfaringer, samt på videnskab og forskning. Siden 1700-tallets slutning er der sket store forandringer og effektiviseringer. Landbrugsproduktionen er mangedoblet de sidste 200 år selv om antallet af landbrug og beskæftigede i landbruget er blevet meget mindre. Samtidig er store dele af fødevarefremstillingen blevet industrialiseret. Før blev næsten alle fødevarer dyrket og forarbejdet hjemme. Effektiviseringen har bl.a. medført fremavl af mere robuste og højtydende kornsorter, bedre metoder til kemisk og bakteriologisk kontrol af vores fødevarer, bedre rensning og kontrol af korn og melprodukter. Og moderne kornmøller leverer i dag et meget stort udvalg af forskellige produkter og kvaliteter til industrien, bagerierne og detailhandelen.


Korn har som føde- og handelsvare haft stor betydning for den kulturelle udvikling. Korn indeholder vigtige næringsstoffer og energi, men for at vi bedre kan optage næringsstofferne skal kornet males.  Ved formalingen renses, findeles og sorteres kornets bestanddele, f.eks. til gryn som kan bruges til grød, eller til mel som kan bruges til brødbagning. Men også når kornet bruges til fremstilling af øl eller brændevin, husdyrføde eller biobrændsel sker der som regel en formaling af kornet. Formalingsprocessen og de dertil knyttede rensnings- og sorteringsprocesser afhænger af hvilke kornsorter, der skal formales og af hvilke slutprodukter, der fremstilles. Der er sket en meget stor udvikling af mølleriet i takt med den teknologiske og økonomiske udvikling.


Før det industrielle gennembrud i Danmark for ca. 150 år siden, bestod den del af føden, som blev fremstillet af korn i Danmark mest af rugbrød, øl og grød. Sigtebrød blev spist ved højtiderne, mens hvedebrød kun blev spist ved helt særlige lejligheder af den mere velhavende del af befolkningen. Byg var den dominerende kornsort, og den største del blev brugt til ølbrygning, idet øl udgjorde en meget stor del af den daglige kost, dog med en noget lavere alkoholprocent end det øl der drikkes mest af i vore dage.[3] Med industrialiseringen blev det mere almindeligt at spise brød bagt af fint hvedemel frem for det traditionelle rugbrød. Det er der flere grunde til. Stigende velstand betød at flere fik råd til at købe hvedemel eller brød hos bageren. Udviklingen og udbredelsen af støbejernskomfurer gav nye bagemuligheder i de mere velstillede hjem hvor der var råd til at anskaffe et komfur. Udvikling og produktion af brødgær og en stigende hvedeproduktion og dermed faldende priser på hvede var med til at fremme denne udvikling. Det havde også stor betydning, at der blev flere byboere og at en større del af landboerne ikke havde jord til korndyrkning. Derfor voksede det danske marked for salg af mel og andre landbrugsvarer også i takt med at industrialiseringen slog igennem i Danmark. I løbet af de sidste 125 år er hvede blevet det dominerende brødkorn i Danmark. I de første år primært som fint formalet og sigtet mel, men i de senere år som fuldkornmel, idet vi er blevet opmærksomme på, at fuldkorn – hvor alle kornets dele indgår i melet - er sundere.[4]


Igennem mange generationer var de fleste kornmøller drevet af vindens og vandets kraft, og mølleri var derfor underlagt naturens luner på en anden måde, end ved de dampmøller, der blev anlagt i 1800-tallet. De historiske kornmøller var, sammenlignet med vor tids moderne kornmøller, af en mere beskeden størrelse. Men det arbejde, der blev udført ved vand- og vindmøllerne igennem mange generationer, har sparet mange arbejdstimer og frigjort arbejdskraft til andre opgaver.

 


[1] Dansk naturvidenskabsfestival foregår hvert år i uge 39. I 2013 er det 12. gang der afholdes festival. Ideen er at sætte fokus på naturvidenskab, teknik og sundhed i grundskolen og gymnasiet. Se www.dansknaturvidenskabsfestival.dk

[2] Se nogle af de spændende oplæg i forbindelse med OPUS-projektet. http://foodoflife.dk/opus/konferencer/film/


[3] Kjersgaard, Erik: Det dyre brød, det billige kød – den daglige mad i middelalderen. I Det daglige Brød, 1976, s.61-73

[4] Se www.fuldkorn.dk, hvor der findes forskellige artikler og bageopskifter